Tesla Model 3 er en kompakt elbil, der har opnået stor popularitet. Den blev introduceret som et mere tilgængeligt alternativ til Model S og tilbyder en kombination af elektrisk rækkevidde, moderne teknologi og et minimalistisk design. Denne artikel guider dig gennem alt, hvad du har brug for at vide om Tesla Model 3, fra pris og opladning til forskellene mellem modellerne og dens egnethed som pendlerbil.
Tesla Model 3 Pris
Prisen på Tesla Model 3 afhænger af den model og de tilpasninger, du vælger. Basismodellen med baghjulstræk (RWD) starter på omkring 299.990 kr. Hvis du derimod vælger Long Range- eller Performance-versionerne, stiger prisen en del, da disse modeller kan give dig en længere rækkevidde og højere ydeevne. En elbil kan være en drøm for mange, men med den betydelige pris på en Tesla, er det værd at overveje, hvilken model der bedst passer til dine behov. Prisen kan nemlig variere betydeligt afhængigt af specifikationerne.
Model 3 vs. Model Y
Tesla Model 3 og Model Y deler mange teknologiske træk, men er gode til forskellige behov. Model 3 er en sedan, der egner sig godt til dem, der foretrækker en kompakt bil med en lavere vægt og bedre aerodynamik. Model Y er derimod en SUV, som har mere plads og mulighed for flere passagerer, hvilket gør den velegnet til familier eller dem, der har brug for ekstra bagagekapacitet. Valget mellem de to modeller afhænger altså i høj grad af dit pladsbehov og din livsstil.
Find den bedste Tesla
Når du skal vælge den bedste Tesla-model til dig selv, bør du overveje faktorer som rækkevidde, pladsbehov og prisniveau. Hvis du prioriterer kompakt design og effektivitet, kan Tesla Model 3 være det oplagte valg, især for enkeltpersoner eller par, der ikke har brug for meget bagageplads. Hvis du derimod har brug for mere plads eller foretrækker SUV-egenskaberne, kan Model Y være et bedre match. Det kan være særligt god for familier eller dem, der ofte transporterer større mængder bagage. Det handler om at finde den model, der bedst passer til din livsstil og dine behov i hverdagen.
Performance vs. Long Range
Performance- og Long Range-versionerne af Tesla Model 3 er designet til forskellige behov og kørestile. Performance-modellen fokuserer på at levere maksimal acceleration og sportslige køreegenskaber, med en acceleration fra 0-100 km/t på blot 3,3 sekunder. Dette gør den ideel til dig, der sætter pris på fart og dynamik i din kørsel.
Long Range-modellen prioriterer derimod rækkevidde og praktisk anvendelighed, med en rækkevidde på op til 614 km (WLTP). Den er et oplagt valg for dig, der ofte kører lange distancer og ønsker færre opladningsstop. Begge modeller tilbyder firehjulstræk, hvilket sikrer stabilitet under forskellige kørselsforhold, men valget mellem dem afhænger af, om du vægter ydeevne eller rækkevidde højest.
Opladning
Tesla Model 3 kan oplades både derhjemme med eget stik eller på farten. Når du er ude, kan du bruge de fleste ladestandere, så længe de har Type 2- og CCS-stik, som er standard for Tesla og mange andre elbiler.
Du kan også gøre brug af Teslas Supercharger-netværk, som kan give dig op til 80 % batteri på 25 minutter. Superchargerne er designet til hurtig opladning og er placeret langs vigtige ruter i Danmark, hvilket er godt til længere ture. Der er ikke en overflod af Supercharger-stationer i landet, men de dækker dog både Jylland, Sjælland og enkelte områder på Fyn.
Hvis du ikke har adgang til en Supercharger, kan du også oplade din Tesla Model 3 på almindelige ladestandere, som ofte findes ved supermarkeder, parkeringspladser og offentlige områder. Disse typer ladestandere giver en lavere opladningshastighed end Teslas Superchargere, men de er stadig en praktisk løsning til daglig brug eller kortere ture.
Batteriforbrug
Tesla Model 3 er kendt for sin energieffektivitet sammenlignet med mange andre elbiler i samme klasse. For eksempel giver basismodellen RWD en rækkevidde på op til 475 km, og kan altså bruges til lange ture. Effektiviteten påvirkes dog af ting som din kørestil, temperaturforhold og hastighed, hvor bykørsel ofte giver længere levetid end motorvejskørsel på grund af regenerativ bremsning og det lavere energiforbrug ved lavere hastigheder.
Ny eller brugt Model 3?
Valget mellem en ny eller brugt Tesla Model 3 kan afhænge af dit budget og dine særlige behov. Vælger du en ny bil, får du de nyeste funktioner samt muligheden for at vælge præcis det ekstraudstyr, du vil have. Brugte modeller kan dog være mere økonomiske og stadig levere gode køreegenskaber takket være Teslas softwareopdateringer (OTA), der holder Tesla bilerne opdaterede med de nyeste funktioner. Overvejer du en brugt bil, er det dog vigtigt at kende til batteriets tilstand, så du får en bedre ydeevne i længere tid.
Model 3 som pendlerbil
Tesla Model 3 fungerer fint som en pendlerbil til længere strækninger takket være dens lange rækkevidde. Du behøver ikke at stoppe op på vejen for at lade op. Den er også komfortabel at køre i, da funktioner som Autopilot kan gøre kørslen mindre stressende. Denne funktion kan assistere med styring, acceleration og bremsning under særlige forhold, og kan altså være rar, hvis du ligger meget i kø.
Nye Tesla Model 3 opdateringer
Tesla Model 3 er blevet opdateret flere gange siden den blev introduceret til markedet i 2016. Den nyeste 2025-model byder udvendigt på opdateringer på lygtedesignet, dæk, hjul samt formen, som er blevet lidt mere aerodynamisk. Indvendigt kan man nu vælge mellem et blødt stof eller kunstlæder til kabinen, samt styre blinklys, lygter og vinduesvisker direkte på rattet, som har fået knapper hertil. Med de løbende softwareopdateringer kan du også se frem til små forbedringer over tid. Vil du have en lidt mindre elbil, der løbende opdateres, kan Tesla Model 3 altså være et solidt valg.